Du skal logge ind for at skrive en note

Kapiteloverblik: Den danske modstandsbevægelse

Frihedskæmpere ved befrielsen 1945
Gyldendals Billedarkiv
Frihedskæmpere ved befrielsen 1945
Gyldendals Billedarkiv

Kapitlet indeholder en introduktion af dels besættelsen af Danmark og dels den politiske kontekst i Danmark under 2. Verdenskrig. Efterfølgende redegøres for den danske modstandsbevægelses virke samt for den betydning, modstandsbevægelsen havde under 2. Verdenskrig og efterfølgende blev tilskrevet.

Kapitlet lægger endvidere op til en diskussion omkring legitimering af modstandsbevægelsens gerninger.

Du skal logge ind for at skrive en note

Under 2. Verdenskrig valgte den danske regering at samarbejde med Tyskland for at skåne den danske befolkning mod krigens konsekvenser. Det var imidlertid ikke alle, der bakkede op om denne samarbejdspolitik, og der opstod således en række danske modstandsgrupper. I deres kamp for et frit Danmark satte modstandsfolkene sig op mod den danske regering og tyskerne. De saboterede tyskernes forsyningslinjer, udførte bombesprængninger på danske fabrikker og likviderede danske stikkere.

Modstandsbevægelsen blev efter krigen i rigt omfang hædret for den store indsats, bevægelsen havde haft for Danmark. Dette overvejende positive perspektiv på den danske modstandsbevægelse blev dog sidenhen nuanceret med kritik af flere af bevægelsens aktioner.

Du skal logge ind for at skrive en note

Den tyske besættelse af Danmark

Den 9. april 1940 trængte to tyske divisioner med i alt 40.000 soldater ind over de danske grænser og indledte en kamp mod ca. 2.500 danske grænsesoldater. De danske grænsetropper nedlagde hurtigt deres våben, og ca. to timer senere blev Aalborg indtaget. På omtrent samme tid ankom et tysk troppeskib til Langelinie med 800 tyske soldater, og efter kortvarige kampe indtog tyskerne det militære hovedkvarter på Kastellet og Amalienborg.

Den tyske invasionshær gav den danske regering det ultimatum, at hvis Danmark ikke kapitulerede, ville de tyske krigsfly, der allerede cirklede over København, begynde at bombe. Danskerne kapitulerede, og kun 16 danske soldater døde som følge af den tyske invasion.

Du skal logge ind for at skrive en note

Nazistisk film om Danmarks besættelse

Du skal logge ind for at skrive en note

Neutralitetspolitikken

Forud for den tyske besættelse havde den danske regering både den 6. og 8. april besluttet ikke at mobilisere den danske sikringsstyrke på i alt 60.000 mand med den begrundelse, at man ikke ønskede at provokere tyskerne. Beslutningen om at forholde sig passivt lå i forlængelse af den neutralitetspolitik, som havde ført Danmark sikkert igennem 1. Verdenskrig, og som byggede på en erkendelse af, at det danske forsvar ikke kunne yde den tyske stormagt reel modstand. Der var således i dansk politik tale om en tilpasningsstrategi, hvor man søgte at indrette sig efter de gældende internationale magtforhold. Den radikale udenrigsminister Peter Munch, som var en af dem, der ønskede, at dansk forsvarspolitik blev tilpasset den tyske nabo, begrundede dette ved:

... at vi militært intet betyder (…) Da kan Tyskland ikke mistænke os for at ville slå følge med dets fjender.

Neutralitetspolitikken kom således op gennem 1930’erne til at handle om ikke at komme på konfliktkurs med Tyskland. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at Danmark ikke modtog de flygtende tyske jøder, men i stedet sendte dem tilbage til Tyskland samt ved, at man samarbejdede med det tyske politi Gestapo ved at videregive informationer om de danske venstrefløjsoprørere.

Du skal logge ind for at skrive en note

Samarbejdspolitikken

I forbindelse med Danmarks tilslutning til den kontroversielle antikommunistiske antikominternpagt var Erik Scavenius i november 1941 i audiens hos den tyske fører Adolf Hitler.
Gyldendals Billedarkiv
I forbindelse med Danmarks tilslutning til den kontroversielle antikommunistiske antikominternpagt var Erik Scavenius i november 1941 i audiens hos den tyske fører Adolf Hitler.
Gyldendals Billedarkiv

I løbet af 2. Verdenskrig udviklede tilpasningspolitikken sig til en egentlig samarbejdspolitik begrundet i ønsket om at bringe Danmark igennem krigen med mindst mulige tab.

En af samarbejdspolitikkens centrale skikkelser var den danske udenrigsminister og senere også statsminister Erik Scavenius. Scavenius havde under 1. Verdenskrig været en af drivkræfterne bag den danske neutralitetspolitik, og da han under 2. Verdenskrig efter pres fra tyskerne på ny blev udnævnt som udenrigsminister, optog den radikale politiker en samarbejdsvillig kurs. Ved sin tiltrædelsestale bekendtgjorde Scavenius:

Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa (…) Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland.

Scavenius’ udtalelse var måske ikke gældende for den generelle politiske stemning, men samarbejdspolitikken havde på dette tidspunkt bred opbakning både i befolkningen og blandt politikerne. De danske politikere frygtede, at alternativet til samarbejdet i sidste ende ville være et militærdiktatur i stil med det brutale regime, der herskede i eksempelvis Norge. Ved at samarbejde med tyskerne bevarede Danmark en del af sin selvstændighed, herunder bl.a. den danske retspleje. Dette var af stor betydning for politikerne, idet det forhindrede, at danskere blev stillet for en tysk krigsret og dermed risikerede deportation eller henrettelse. Opretholdelsen af den danske retspleje var desuden af betydning for at bevare den folkelige opbakning til samarbejdspolitikken.

Du skal logge ind for at skrive en note

De fem lange år

Den tyske besættelse, som varede frem til den 5. maj 1945, er blevet betegnet som de fem lange år. Dette bunder bl.a. i, at man i lang tid ikke blot frygtede, men faktisk forventede, at besættelsen ville vare i endnu flere år. Tyskerne nedkæmpede enhver modstand, og dette fik i selv de mest optimistiske danskere til at tvivle på de allieredes muligheder. Det er i dette perspektiv, at man skal forstå, hvorfor danskerne i vidt omfang undlod at handle og i stedet affandt sig med, at det var gennem samarbejde med tyskerne, at Danmark kunne overleve som nation.

Samarbejdet varede frem til 1943, hvorefter dele af den danske befolkning begyndte at strejke i protest mod den tyske besættelsesmagt. Folkestrejkerne kombineret med en voksende modstandsbevægelse og tyske nederlag i Nordafrika og Stalingrad bevirkede, at regeringen blev presset til at opgive samarbejdet med tyskerne. Folketinget valgte derfor i august 1943 at træde tilbage. I tiden fra 1943-1945 søgte det tyske Gestapo med alle midler at bekæmpe den tiltagende danske modstandsbevægelse, og hverdagen blev således præget af en mere aggressiv besættelsesmagt, end man tidligere havde oplevet i Danmark.

Du skal logge ind for at skrive en note

Det danske eksempel

Nazisterne forsøgte at hverve soldater til den skandinaviske SS-division Viking. Divisionen talte i alt 500 danskere, heriblandt den senere leder af det berygtede Schalburgkorps, Søren Kam.
Nazisterne forsøgte at hverve soldater til den skandinaviske SS-division Viking. Divisionen talte i alt 500 danskere, heriblandt den senere leder af det berygtede Schalburgkorps, Søren Kam.

Årsagen til den tyske besættelse af Danmark var først og fremmest, at tyskerne ønskede at få overtaget i Østersøområdet inden englænderne, og her havde Danmark en strategisk betydning. Ved invasionen af Danmark var Hitlers befaling således:

... et engelsk overgreb på Skandinavien og Østersøen [skal, red.] forebygges, vor malmbasis i Sverige sikres, og krigsmarinens og luftvåbenets udgangsstilling mod England udvides.

Udover at være et centralt udgangspunkt mod Sverige og England var Danmark også et afsæt mod Norge, der ligesom Sverige på grund af sin malmtransport var vigtig for den tyske militærproduktion. Formålet med besættelsen af Danmark lå således primært i de strategiske muligheder i forhold til de øvrige skandinaviske lande og Østersøområdet.

Danmark fik med sin særlige samarbejdsstatus dog også en anden rolle for den tyske besættelsesmagt. Tyskerne søgte således under krigen at bruge Danmark som et mønstereksempel på, at man via en såkaldt fredsbesættelse kunne beholde sin suverænitet som et tysk protektorat.

I modsætning til andre europæiske lande som Norge, Frankrig og Holland beholdt Danmark sin administration med konge, folketing, domstole og politi. Når Tyskland havde interesse i at eksportere den danske model, var årsagen, at det var relativt omkostningsfrit at opretholde en sådan besættelse. F.eks. var Danmark frem til ­1943 kun besat af to reservedivisioner, der overvejende bestod af dårligt udrustede unge rekrutter og soldater på rekreationsophold, i alt 14.000 – 21.000 soldater. Til sammenligning var Norge besat af ca. 80.000 tyske soldater.

Du skal logge ind for at skrive en note

Samarbejdet tog mange former

Som led i den kulturelle propaganda blev der i august 1941 afholdt en venskabskamp mellem det østrigske storhold Admira Wien og et udvalgt hold fra København. Kampen blev dog ikke den succes nazisterne havde håbet på, da der i protest mod det heilende østrigske fodboldhold opstod optøjer på tilskuerpladserne. Udover negative tilråb sang de danske tilskuere bl.a. den norske nationalmelodi for at vise deres sympati med den norske frihedskamp
Gyldendals Billedarkiv
Som led i den kulturelle propaganda blev der i august 1941 afholdt en venskabskamp mellem det østrigske storhold Admira Wien og et udvalgt hold fra København. Kampen blev dog ikke den succes nazisterne havde håbet på, da der i protest mod det heilende østrigske fodboldhold opstod optøjer på tilskuerpladserne. Udover negative tilråb sang de danske tilskuere bl.a. den norske nationalmelodi for at vise deres sympati med den norske frihedskamp
Gyldendals Billedarkiv

Det officielle danske samarbejde med tyskerne begrænsede sig ikke kun til politiske og militære forhold. Dette viste sig bl.a. i juli 1940, da udenrigsministeriet tog initiativ til at etablere den Dansk-Tyske Forening, hvis formål var:

at udvikle og støtte forretningsmæssige, tekniske, kunstneriske, litterære, videnskabelige og sociale Forbindelser og derved uddybe gensidig Forstaaelse mellem Danmark og Tyskland.

Du skal logge ind for at skrive en note
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628169. Copyright forfatterne og Systime A/S 2017